Beslutning vedr. skolenavne for folkeskolerne

I Lokalråd 4262 havde vi lige som Karrebæk Lokalråd, Tappernøje og Omegn Lokalråd, Næstved Vestegn og Fensmark Lokalråd, håbet at vi kunne få vores lokale skolenavne tilbage igen.

Vores lokale skole i Sandved er bygget som Grønbroskolen i 1997. Men i 2011 hvor Fuglebjerg Skole og Grønbroskolen blev fusioneret, skiftede skolen eller skolerne navn til Borup Ris Skolen. Det blev brugt penge på at ændre skilte, brevpapir osv. hele vejen rundt.

Skolen havde nu fået nyt navn og det varede ind til august 2016, hvor 17 skoler blev til de nuværende 6 skoler. Fuglebjerg Skole og Grønbroskolen fik nyt navn igen. Lille Næstved Skole, afd. Sandved og for Fuglebjerg Skole, blev det Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg. Igen skulle der bruges penge på nye skilte osv. 100.000 – 130.000 kr. kostede det pr. skole.


På baggrund af en henvendelse fra en borger, der ønskede, at navnene på skolernes afdelinger var mere lokalt forankrede, besluttede Børne- og Skoleudvalget den 14. april 2020 at sende forslaget i høring.

Administrationen indstillede til, at skolernes afdelinger skulle bevarer deres nuværende navne, med begrundelsen at en ændring ville koste ca. 1 million kr. 12 af høringssvarene ønskede ligeså, at skolernes afdelinger bevarede deres nuværende navne. Det var bl.a. Fladså Lokalråd samt skoleafdelinger. Så med baggrund i det, besluttede Børne- og Skoleudvalget den 8. juni, at godkende administrationens indstilling. Høringssvar kan læses via overstående link.

Grønbroskolen

Kom til festlig åbningsceremoni med indvielse

Kom til festlig åbningsceremoni med indvielse af badetrapper søndag den 4. november 2018 kl. 14.00 i Bisserup Havn

Niels Jørgensen, formanden for Landudvikling Slagelse, kommer og klipper den røde snor. Takket være støttekroner fra KVIK-puljen kan vi i foreningen Bisserup Vinterbadere den 4. november 2018 kl. 14.00 indvie vores to nye badetrapper, som er sat i vandet for enden af den ene af Bisserup Sejlklubs bådebroer.
Du er hjertelig velkommen til at deltage i fejringen og eventuelt tage en tur op og ned ad trapperne. Vandet vil sandsynligvis være omkring 10 grader varmt. Efter dukkerten vil der være lidt varmt at drikke i Bisserup Sejlklubs klubhus.
På facebooksiden “Bisserup Vinterbadere” finder du bl.a. et link til filmen “Bisserup Vinterbadere”, som viser visionen om badefaciliteter på Bisserup Havn. Filmen er produceret i samarbejde med Korsør Produktionsskole i januar 2018 med støtte fra LAG-midler. Den næste fase er at etablere sauna og omklædningsfaciliteter!

Med venlig hilsen fra bestyrelsen for Bisserup Vinterbadere

Projekt: Landsbyklynge – Fuglebjerg, Sandved-Tornemark og omegn

Vi skal udvikle vores lokalområder sammen!
Fuglebjerg, Sandved-Tornemark og omegn.

Onsdag den 20. september kl. 19.00-20.30
Sted: Skolen i Sandved (Lille Næstved Skole afd. Sandved)

Projekt LANDSBYKLYNGER er dannet af et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden. Næstved Kommune bidrager med 75.000 kr. Vi får 250.000 kr. til konsulentstøtte. Der er ansøgningsfrist den 15. oktober – og vi VIL nu søge om at komme med!

Vi vil gerne have flere lokale foreninger, institutioner og virksomheder med til at støtte op omkring ansøgningen, så vi kan sende en stærk ansøgning om at blive LANDSBYKLYNGE.

Mange hilsner fra:
Fuglebjerg Bylaug,
Hårslev Bylaug,
Rejnstrup-Gunderslevlille Bylaug,
Tornemarks Landsbylaug,
Sandved egnens borgerforening,
Sandved-Tornemark Idrætsforening STIF
og Næstved Kommune.

Ny video skal skaffe flere tilflyttere

I en ny video fra Næstved kommune, promoverer man Næstved by. Se videoen her under. Næstved er selvfølgelig meget mere end Næstved by, Lokalområde 4262 ligger i den vestlige del af Næstved Kommune, ca. 18 km fra centrum.

I filmen får man oplyst at man kan spare 10.000 kr. om måneden, på at flytte fra København til Næstved. Husene er billigere i Næstved, men de er endnu billigere her i den vestlige del af Næstved Kommune, Se boliger til salg i 4262 her.

I Næstved har de en skov, i 4262 Sandved har vi 2 skove i umiddelbar nærhed. Rude Skov og Kristiansholms Plantage. Rude Skov strækker sig 6,4 km fra Bisserup til Sandved. Kristiansholms Plantage strækker sig fra Bisserup og 1,5 km øst langs kysten. Tæt på Næstved ligger der en strand (8 km. til Enø) Er det for langt på Cykel? Fra centrum af 4262, kan du nå Bisserup Strand på kun 7 km. De sidste knapt 300 meter, før du når Bisserup er ned af bakke, så kan du hvile benene.

Hipster? “Har du en lille hipster i maven, kan man også bo lidt uden for byen”, det er nemlig rigtigt, vi må være de hipsters der henvises til 🙂 Vi har nemlig 17 km. til Næstved. Til gengæld så bor vi midt i det hele fra 4262 har du nem adgang til både Skælskør, Næstved, Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted og Haslev m.fl. Du bestemmer selv om du kører på motorvejen i Korsør, Slagelse, Sorø, Ringsted, Haslev, Rønnede, Tappernøje eller Bårse, der er nemlig motorvej på begge sider, af vores område.

Nyd videoen og overvej om 4262 Sandved, en af de 8 byer i postnummeret måske skal være dit nye hjem?

Bredbåndspuljen

Mange steder oplever man en elendig bredbåndsforbindelse. Det kan der nu blive gjort noget ved!

Teleforligskredsen og aftalekredsen bag aftalen om ”Vækst og udvikling i hele Danmark” har den 26. april
indgået en aftale om kriterier for udmøntning af bredbåndspuljen.

Regeringen har indgået en aftale med DF, LA, K, S, SF og R om de kriterier, der skal gælde.

Der afsættes 200 mio. kr. til puljen, der skal sikre, at sammenhængende
områder med boliger, virksomheder eller sommerhuse, der efterspørger bedre dækning, nu kan søge
tilskud til at få løst problemet.

Aftalen fastlægger, at kommuner samt lokale sammenslutninger af borgere og virksomheder kan søge om
tilskud fra puljen. På den måde kan staten, kommuner, teleselskaber og forbrugere sammen finansiere
udrulningen af bredbånd i deres område.

Læs mere om Bredbåndspuljen her

Hej Bylaug, Borgerforeninger og andre sociale foreninger i postnummer 4262

Er i et Bylaug eller Borgerforening eller noget helt andet i postdistrikt 4262 som har brug for et økonomisk tilskud til et eller flere arrangementer for lokalbefolkningen i 2016?

Så kom med en beskrivelse af jeres ide, så vi kan vurdere om vi kan give tilskud og hvor meget vi kan give, er afhængig af hvor mange forslag vi får.

Vi blander os ikke i hvad i laver, eneste krav er at det skal være af folkelig interesse.

Så skriv til kasserer@lokalraad4262.dk  og fortæl om jeres idé.

Sidste frist er 1/5 2016.