Find Sandved Butikshus på Facebook (linket åbner i et nyt vindue)
Hent og print Tegningsblanket her eller send det til den angivne e-mail.
Der er stadig åbent for nye anparter. Vi forventer at køre en runde mere for interesserede i løbet af første halvår 2026. Så har du f.eks. været i tvivl i den første del af processen, men er blevet overbevist nu, efter møder og information, så er du velkommen til at indsende eller aflever din tegningsblanket. Jo flere anparter og sponsorater, jo bedre butik kan Sandved Butikshus skabe.
Referater fra bestyrelsen
02-04-2025 – Bestyrelsesmøde
07-04-2025 – Bestyrelsesmøde
10-04-2025 – Bestyrelsesmøde
28-04-2025 – Bestyrelsesmøde
05-05-2025 – Bestyrelsesmøde
08-05-2025 – Borgermøde
21-05-2025 – Bestyrelsesmøde
05-06-2025 – Bestyrelsesmøde
11-06-2025 – Ekstraordinær Generalforsamling
26-06-2025 – Bestyrelsesmøde
13-08-2025 – Bestyrelsesmøde
28-08-2025 – Bestyrelsesmøde
24-09-2025 – Bestyrelsesmøde
29-10-2025 – Bestyrelsesmøde
03-12-2025 – Bestyrelsesmøde
Bestyrelse valgt for Sandved Butikshus ApS
Vedtægter for Sandved Butikshus.
Bestyrelsen i Sandved Butikshus har pr. 2. april 2025, konstitueret sig som følger:
Formand: Anders Grønne.
Næstformand: Terkel Hansen.
Kasserer: Hanne Larsen samt Christina Rasmussen.
Suppleant: Hanne Hesselberg.
Direktør: Erik Stadel.
Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Claus Larsen, Vibeke Fongyllen.
Anpartshavere der har oplyst en e-mail, vil modtage information samt referater på e-mail.
Bestyrelsen for Sandved Butikshus

Slides fra Ekstraordinær Generalforsamling d. 11. juni 2025
Hermed slides fra vores ekstraordinære generalforsamling d. 11. juni 2025. Hvor butikshusets retning blev endeligt vedtaget af generalforsamlingen. Referat.
Slides fra Borgermødet d. 8. maj 2025
Hermed slides fra gårdsdagens borgermøde. Der var ca. 70 fremmødte en masse gode spørgsmål og svar. Herunder kan man opleve det slideshow bestyrelsen havde med, der indeholder billeder fra den nuværende butik, samt det der ønskes i den fremtidige. Referat.
Borgermøde for alle
Dato: torsdag den 8. maj Tid: Kl. 19:00
Sted: Forsamlingshuset Enigheden, Skælskør Landevej 20, 4262 Sandved
Kære borgere i Sandved og omegn.
Vi fik stiftet Sandved Butikshus ApS, på en stiftende generalforsamling d. 19. marts. Der var opbakning fra de fremmødte til den fortsatte proces og en bestyrelse blev valgt.
Hvad skal der nu ske?
Mens stiftelsen var et anliggende for anpartshaverne, vil vi nu afholde et offentligt arrangement om den videre plan, da Let-Køb i Sandved skal være for alle i byen og opland, uanset om man er anpartshaver eller ej. Vi vil derfor gerne høre alle de gode ideer, som kan gøre Let-Køb til din foretrukne leverandør af dagligvarer.
Dagsorden
- Hvad gør bestyrelsen og hvorfor.
- Goddag til den nye købmand – Jesper fortæller om planerne for butikken.
- Kort gennemgang af Sandved Butikshus økonomi.
- Gennemgang af designoplæg til butikken.
- Hvorfor skal vi have et butikshus efter plan B?
- Evt.
Gæster:
• Jesper Petersen – Let-Køb Sandved
• Evt. – Dagrofa, Ringsted.
Ved mødet vil man også kunne hilse på bestyrelsen for Sandved Butikshus.
Lad os stå sammen og sikre, at Let-Køb forbliver en central del af vores lokalsamfund.
Vi ses til borgermødet!
Første åbningsdag d. 22. marts 2025
Den oprindelige plan var at renovere butikken og derefter finde en købmand. Nu har vi en ny købmand. Ja, vi er så heldige at have en købmand, før projektet er færdigt. Butikken trænger dog stadig til nyt udstyr, derfor arbejder Butikshuset videre på projektet til gavn for hele Sandved og omegn. Vi glæder os til at præsentere vores retning og planer, når bestyrelsen har arbejdet det igennem.
Velkommen til Jesper, som er vores nye købmand i Sandved.
Sandved Butikshus på Tv2 Øst
Tv2 Øst fulgte vores første borgermøde, arrangeret af Lokalråd 4262. Derpå det andet Borgermøde og arbejdsgruppens arbejde undervejs. Optagelserne stod på i flere timer og blev klippet ned til 3 afsnit af hver ca. 10 minutter, med billeder fra Sandved.
Se Til kamp for Købmanden på Tv2 Øst Play.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor først nu
Der har været flere ting der skulle afklares, inden det var muligt at afholde en stiftende generalforsamling end arbejdsgruppen havde forventet og det har derfor taget meget længer tid en forventet at få indkaldelse og vedtægtsforslag klar til den stiftende generalforsamling.
Formål med stiftende generalforsamling
Formålet med den stiftende generalforsamling er at få nedsat en bestyrelse valgt af kommende
anpartshavere, der har tegnet sig for anpartskøb. Efter generalforsamlingen indsamler den valgte bestyrelse en anpartskapital minimum 40.000,- til opstartskapital i Sandved Butikshus ApS. Denne opstarts kapital indsamles hos kommende anpartshavere, der har afleveret tilkendegivelser for anparts køb og er villige til at købe anparter inden der er et konkret projekt.
Næste skridt
Efter der er valgt en bestyrelse og Sandved Butikshus ApS er stiftet, udarbejder bestyrelsen et projektforslag for kommende købmand i Sandved. Når dette projektforslag er udarbejdet og der er klarhed over konstellation, økonomi, tidsplan mm. indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling for Sandved Butikshus ApS, hvor projektet fremlægges for alle fremtidige anpartshavere. Hvis der er kommende anpartshaver der har underskrevet tilkendegivelse om anpartskøb, men ikke ønsker at bakke op om projektet fremlagte projekt, kan de trække deres tilkendegivelse tilbage, ved at kontakte bestyrelsen for Sandved butikshus efter den ekstraordinær generalforsamling.
På ekstraordinær generalforsamling hæves anpartskapitalen, med de tilkendegivelser på anpartskøb der er modtaget, efterfølgende sendes listen med tilkendegivelser på anpartskøb til selskabets advokat, der opkræver pengene hos anpartshaverne.
Stemmeret
På generalforsamlingen giver hvert anpartsbeløb på kr. 1.500 én stemme. Ingen anpartshaver kan dog for egne anparter afgive mere end 5 stemmer. Stemmeret kan ikke udøves i henhold til skriftlig fuldmagt. Dette betyder kort sagt, at hver anpart giver én stemme. Hvis du for eksempel har tegnet tre anparter, har du tre stemmer. Hvis du for eksempel har tegnet ti anparter, har du kun fem stemmer. Der er et loft på antallet af stemmer for at sikre, at en eller flere personer kan sidde med et absolut flertal og på den måde pleje sine egne interesser. Ved den stiftende generalforsamling giver Tegningsblanket for anpartskøb rettigheder som anparter.
Kandidater til bestyrelsen
Kandidater blandt anpartshaverne, der ønsker at opstille til valg til bestyrelsen, skal tilkendegive deres kandidatur senest, 5 dage før generalforsamlingen. Hvis du ønsker at stille op til bestyrelsen, skal du sende en mail til sandved.butikshus@lokalraad4262.dk og oplyse dit kandidatur. I mailen skal oplyses navn, adresse, telefonnummer og beskæftigelse, samt evt. hvad du vil bidrage med i bestyrelsesarbejdet og et billede hvis man ønsker det. Dette skal gøres senest, 5 dage før
generalforsamlingen (senest 14. marts 2025), senest samme dag vil alle kandidater blive præsenteret på listen.
Forslag der ønskes behandlet
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes senest, 8 dage før generalforsamlingen. Alle der har tegnet sig for anparter, kan tage noget op, som han/hun ønsker drøftet. Hvis du har noget, som du mener, at forsamlingen skal drøfte, skal du skrive en mail til sandved.butikshus@lokalraad4262.dk senest fem dage før generalforsamlingen (senest 11. marts 2025).
Flertalsafgørelse
Alle anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal, medmindre lovgivningen eller vedtægter bestemmer andet. I tilfælde af stemmelighed bortfalder forslaget. Det betyder, at der på god demokratisk vis skal stemmes om alle valg (eksempelvis til bestyrelsen) og beslutninger i forbindelse med forslag. Dette for at sikre, at flertallet bestemmer.
Hvem har adgang
Adgang til generalforsamlingen har alle anpartshavere.
For at du kan komme ind og deltage i generalforsamlingen kræver det, at du har tegnet dig for en eller flere anparter. Du skal være opmærksom på, at anparter er personlige, hvilket vil sige, at du ikke kan bede andre møde op på dine vegne, hvis vedkommende ikke har tegnet sig for en anpart. Det vil dog til generalforsamling være muligt at tage sige ægtefælle eller fastsamboende partner med.
Husk at du kan tegne dig for anparter helt frem til, at generalforsamlingen begynder kl. 19.00,
arbejdsgruppen bag Sandved Butikshus vil være i forsamlingshuset fra kl. 18:00
Anparter indsamlet: 387.
Sidste åbningsdag d. 1. februar 2025
Hurra! Vi har i dag, på denne lidt triste dag hvor Købmandsgården i Sandved lukkede, rundet 333 anparter i Sandved Butikshus og er dermed i mål med det antal anparter der som minimum skulle til for at starte Sandved Butikshus. Dette kunne vi ikke have gjort uden jeres støtte – tak!
Vi vil gerne have flere til at blive en del af vores butikshus. For hver ekstra anpart kan vi gøre Butikshuset endnu bedre! Jo flere anparter, jo større mulighed for at udvide renoveringen og tilbyde den bedst mulige butik. Butikken er desværre lukket, men vi er klar til at starte Sandved Butikshus, så vi skal i arbejdstøjet.
Vis din støtte og vær med til at skabe en fantastisk butik i Sandved.
Slides fra Borgermødet d. 14. januar 2025
Bliv opdateret på e-mail
Er du ikke på Facebook, så vil vi gerne sende dig en e-mail, når der er nyt.
Tilmeld med navn og e-mail her under.
Kontakt Sandved Butikshus
Er der ubesvarede spørgsmål eller andet, så send dem til os via nedenstående kontaktformular.
Her har vi samlet lidt af de spørgsmål, der er opstået siden sidste borgermøde.
