Det er blevet meget nemmere at køre sammen

gomore2

Vil du være med i en lille undersøgelse?

Ja, men er det ikke bare noget vi snakker om – eller kan samkørsel blive en del af løsningen på transportudfordringerne i landdistrikterne?

Aalborg Universitet, LAG Favrskov og lokalområder i Favrskov, og Landliv vil forsøge at kunne bidrage til, om det kan lade sig gøre og hvad der skal til –  for det er tankegang og vaner, der skal ændres.

 

Her har vi brug for hjælp fra jer, der bor i den tidligere Fuglebjerg Kommune.

det tager ca. 6 minutter. Du kommer til skemaet ved at trykke på linket: http://www.trg.dk/isk?

og dernæst vil vi gerne opfordre dig til at prøve samkørsel via gomore.dk

og derudover vil vi gerne høre, hvad kan du og vi gøre, for at flere vil begynde at køre sammen?

Vil du vide mere eller har spørgsmål, så skriv under Kontakt – du kan også kontakte Mona Hvid mona@landliv.dk

Vi, der bor på landet, er allerede dygtige til at køre sammen, fordi der er langt imellem busserne, og vi kan spare – både penge og miljøet, og så giver det mulighed for at få talt med hinanden.

 

Nu er det blevet meget nemmere at arrangere samkørslen – det kan vi nemt gøre via vores pc eller smartphone. Ligesom du kan bestille din togbillet pr. telefon, så kan du også tilbyde eller lede efter et lift. Men for at det fungerer, så skal vi være flere, der bruger det.

Hvor tit kører vi, hvor der er masser af ledig plads i bilen? – det gælder både de små korte ture i lokalområdet, når du skal et smut til Næstved eller en tur til København.

Tænk, hvis vi vænnede os til at oprette en hurtig passager-annonce på gomore.dk eller efterlyste et lift, når vi skulle nogle steder! Transport er en vigtig del af at være et attraktivt sted at bo, og vi kan som borgere være med til at styrke vores lokalområde, hvis vi fylder bilen helt eller delvis op.

 

 

Projektet har fået økonomisk støtte fra Landdistriktspuljen og forventer også at få det fra LAG-Favrskov.

 

 

 

.